Historien
Vejle Bryghus er startet af en bred kreds af vejlensere som ønsker at genrejse byens førhen så stolte øl traditioner. Målet er at skabe et unikt sted i midtbyen, hvor alle vejlensere føler sig velkomne både til hverdag og til fest.Vores øl er udviklet efter de gamle traditioner for det gode øl, som det er forfriskende og fornøjeligt at drikke.

Miljø
Bryggerigaarden er fællesbetegnelsen for et bredt udsnit af vejles førende restaurationer. Nogle har eksisteret i mange år, mens andre er helt nye. SevenOaks, Krokowski/Lipstick, Den Knæhøje Bar, Natgrillen, Tortilla Flats, Vejle Bryghus, Remouladen og The Lodge, danner tilsammen navnet Bryggerigaarden.
Tilbuddene vil være varieret og der vil være noget for enhver smag. Uanset om man ønsker at slappe af med et glas hjemmebrygget øl, spise en gourmet middag, nyde et afslappet måltid i hyggelige omgivelser, eller slå sig løs i nattelivet, så kan Bryggerigaarden tilbyde det hele. Målsætningen for de involverede forretninger er at gæster i alle aldre skal føle sig godt tilpas og få en god oplevelse.
Det er vigtigt for Bryggerigaarden at alle vores gæster skal føle sig i trygge og sikre rammer hvad end man vælger drinks i nattelivet eller spisning i dag tiden. Vi ønsker at skabe rammer om særlige oplevelser. Et besøg i en af Bryggerigaardens restaurationer skal være af høj kvalitet og skal hver gang leve op til forventningerne.
Tanken med Bryggerigaarden er at den skal være en aktiv medspiller for erhvervslivet, med konferencelokaler der kan bruges til erhvervsrelaterede formål, men også mulighed for uformelle kundearrangementer, med eksempelvis ølsmagning og rundvisning i Bryghuset. Konferencelokalerne ligger i forbindelse med Bryghus restauranten, men det er naturligvis muligt at benytte en af de andre restaurationer, hvis der ønskes andre omgivelser til det enkelte arrangement.
Bryggerigaarden skal som udgangspunkt være en central del af vejles kulturliv, der skal være plads til forskellige former for arrangementer af både større og mindre karakter. De enkelte restaurationer vil fortsat arbejde individuelt for at skabe underholdning der passer til deres rammer, samtidig med at der arbejdes målrettet på at skabe fælles aktiviteter, som alle restaurationerne er involveret i og som vil henvende sig til en bred målgruppe.
Der skal være plads til musikarrangementer med kendte kunstnere, samtidig med at der også skal være mulighed for at lokale talenter kan vise sig frem. Det er ikke kun musikken der får plads i Bryggerigaarden, ideerne er mange og intet er umuligt. Det kan være alt fra foredrag med spændende indhold, til specielle gastronomiske aftener.
Rygning har gennem den seneste tid været et stort temaefter at regeringen har besluttet at indføre rygeforbud for alle restaurationer over 40 m2. Bryggerigaarden har i den Knæhøje Bar allerede et sted under disse mål, det vil derfor fortsat være muligt at ryge der. Samtidig er der planer om at etablere endnu en bar under 40 m2 med henblik på at skabe et frirum til dem som ønsker at kombinere et glas hjemmebrygget øl med tobak.